Næringsstofferne

Recirkulering af næringsstofferne

De hyppigst forekomne næringsstoffer i slam er kvælstof (N) og fosfor (P). Derudover findes der en lang række mikronæringsstoffer, som kan være essentielle for plantevækst. Ved at udbringe slam på landbrugsjorden sikres det, at de værdifulde næringsstoffer vender tilbage til jorden og gør gavn. Flere næringsstoffer – herunder fosfor – er knappe ressourcer, hvilket gør det ekstra vigtigt, at vi udnytter dem optimalt, således at også de kommende generationer får muligheder for at dyrke fødevarer på optimale betingelser.
  
Når der tilføres slam til jorden, tildeles der ofte den maksimalt tilladelige mængde ifølge Slambekendtgørelsen. Det er naturligvis den tilhørende slamanalyse, der er bestemmende for, hvad der præcist tilføres af de enkelte næringsstoffer, men ofte udbringes der følgende mængder:

Kvælstof
Under udbringningen af slammet findes en stor del af kvælstoffet i organisk form og er således lagret og beskyttet mod udvaskning. I jorden findes mikroorganismer, som omsætter kvælstoffet til uorganisk kvælstof, som er plantetilgængeligt. Hvor hurtigt denne omsætning er, afhænger af en række fysiske og kemiske forhold, men processen strækker sig ofte over en lang årrække.
  
Ifølge Plantedirektoratet skal kvælstoffet i slam udnyttes med 45%. Dette er på linje med f.eks. dybstrøelse fra husdyr. Dette kunne måske give den tanke, at 55% af kvælstoffet tabes, når der tilføres slam på landbrugsjord. Sådan er det heldigvis ikke. Som skrevet er en stor del af kvælstoffet organisk bundet og indgår således i opbygningen af jordens pulje af organisk materiale (humus). Herved bidrager slammet – som alt andet organisk gødning – til, at jorden bliver mere frugtbar. På et eller andet tidspunkt frigives kvælstoffet dog, hvorved det står til rådighed for plantevæksten. Dette er bekræftet af en lang række landsforsøg, som er udført gennem tiderne.
  
Fosfor
Fosfor er det næringsstof, som ifølge eksperterne først bliver opbrugt. Mange mener, at det vil ske inden for 40-100 år, hvis ikke vi får udviklet nye teknikker eller bliver bedre til at recirkulere affaldsstrømmene. Fosfor er et essentielt næringsstof. Det betyder, at det ikke kan erstattes af andre næringsstoffer, og at planterne skal optage det, for at de kan gro. Derfor er det ekstra vigtigt at forstå, at fosfor er en værdifuld ressource, som skal genanvendes.
  
Ifølge Slambekendtgørelsen må der maksimalt tilføres 90 kg P/ha ved tilførsel af slam. En typisk afgrøde optager, hvad der svarer til 20-30 kg P pr. år. Det giver således god mening, at slam kun må tilføres hvert 3. år. Herved udnyttes fosforen optimalt. Selvom der overdoseres med fosfor i udbringningsåret, er risikoen for tab af fosfor ekstrem lav. Dette skyldes, at fosfor er meget hårdt bundet til jorden og således ikke findes i jordvandet, som hen over vinteren kan transporteres ud af dyrkningszonen.
Hovedparten af fosfortabet sker i forbindelse med erosion i vandløb. Da de almindelige gødningsregler sikrer, at slammet ikke kommer i nærheden af vandløbene, er risikoen for fosfortab således meget lille.